Ansigtsmassør

ANSIGTSMASSØR

Kurset til uddannede massører

Kurset henvender sig til allerede uddannede massører, som har lyst til at udvide med ansigtsbehandlinger.
Der bliver bl.a. gennemgået den traditionelle afslappende ansigtsmassage, som kendes fra kosmetologernes uddannelse og bruges på diverse skønhedsklinikker.

Udover denne type ansigtsbehandling gennemgås der også fysiurgisk massage af ansigt, nakke og hals, der primært bruges til klienter med muskulære problemer i dette område, det være sig f.eks. hovedpine, balance- og koordinationsproblemer, kæbe- og nakkesmerter.

Den praktiske del indeholder vejledning i behandling af områdets triggerpunkter, de såkaldte smertepunkter, der ved trykpåvirkninger kan nedsætte smerter og muskelkramper i specielle områder.

Kurset giver også en grundig viden om hovedets anatomi og fysiologi, dermatologi samt information om almindelige hudsygdomme, der kan forekomme i ansigtet.

Kurset er meget praktisk orienteret, derfor forventes det, at man har en del forudgående kendskab til terminologi, anatomi, fysiologi, arthrologi og myologi, og derfor kræves det, at man som minimum er uddannet massør.

Der afholdes ikke eksamen i kurset, men der udleveres efter endt kursus et diplom, hvori kursets indhold fremgår.

Hvor lang tid varer uddannelsen?

Ansigtsmassør uddannesen varer i alt syv uger. Det er et kursus som foregår en gang i ugen, i 3,5 time. Efter endt kursus har du derfor haft 24,5 timers undervisning i ansigtsmassage. Du får til slut, tildelt et diplom som bevis, der inkludere uddannelsens indhold. 

Hvor kan jeg tage massør uddannelsen?

Det er muligt at tage uddannelsen i både Fredericia, København og i Nørresundby. Uddannelsen er spredt ud over Danmark, så uanset hvor i landet du bor, vil uddannelsen ligge i en overkommelig afstand fra dig. Derudover er der nem adgang til offentlig transport til alle skolerne.

Kan jeg tage uddannelsen ved siden af mit arbejde?

Undervisningen foregår i aftentimerne, en gang i ugen, så det vil være muligt at tage ansigtsmassør uddannelsen, ved siden af et eventuelt fuldtidsjob. 

Hvor meget forberedelsestid skal jeg forvente at bruge?

Der vil være stor variation i forberedelsestid fra person til person. For nogle skal læsningen gøres flere gange, før det sidder fast, og for andre sidder det der med det samme. Det er derfor meget individuelt hvordan den enkeltes læringsprocess foregår. På Lasota Terapi Akademi ønsker vi, at du får mest mulig ud af undervisningen og din egen forberedelse, og der vil derfor være læringsmateriale at hente på vores Elev-Intra, som alle studerende har adgang til. Der vil oftest være en til halvanden times forberedelse pr. time du har undervisning, så du kan regne med omkring fire timers forberedelse i ugen. 

Hvordan ser fremtiden ud for ansigtsmassage?

Ansigtmassage er i stor fremgang, da denne massage har et bredt muskulært omfang. Ansigtsmassage dækker både over ansigt, nakke og hals, og går ind og hjælper på problemer som hovedpine, balance- og koordineringssproblemer, kæbesmerter samt smerter i nakken. Disse problemer er desværre stigende hos den danske befolkning, og ansigtsmassage siges derfor at være særdeles brugbar både nu og i fremtiden. 

Hvad er RAB?

Ansigtsmassør uddannelsen giver 28 RAB point. Betegnelsen RAB står for registreret alternativ behandler, og med ansigsmassør uddannelsen er du derfor nærmere en RAB godkendelse. At være RAB godkendt er en beskyttet titel. Denne titel betyder, at du er kvalitetsgodkendt, og signalere sikkerhed overfor dine kunder. Det viser at du lever op til de krav der stilles til din uddannelse. Ved at være RAB godkendt, kan de kunder, som er medlem af Sygeforsikring Danmark, derudover også få tilskud.
At være RAB godkendt giver dig herfor gode vilkår, for at opnå stor succes som behandler. 

Nyhedsbrev

I mere end 20 år har Lasota® Terapi Akademi  – tidligere “Skolerne for Idrætsmassage” – tilbudt professionelle og fremtidsorienterede uddannelser og kurser for eksisterende og nye terapeuter indenfor de fleste anerkendte behandlingsformer.  Hvis du er lige så interesseret som vi er, så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende e-mails med ny inspiration, nye behandlinsmetoder samt information om aktuelle kurser og uddannelser. Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsservice.

Dato og tilmelding

Når du tilmelder dig vores uddannelse, kan du vælge at betale på 2 måder; det fulde beløb eller med et tilmeldingsgebyr og betale resten i rater.

Når din betaling er registreret hos os, får du tilsendt en uddannelseskontrakt med en betalingsaftale eller en kvittering. Her ved er din plads på uddannelsen sikret.

Priser:

5.000 DKK

eller

Tilmeldingsgebyr: 2.300 DKK

Restbeløbet i 2 rater af 1.600 DKK

Samlet pris: 5.500 DKK

Fredericia

Mandage
17.00 – 20.30

2020: 23. marts  – 30. marts  – 6. april  – 20. april – 27. april – 4. maj og 11. maj

Ansigtsmassør uddannelse 

Vil du gerne være endnu bedre til, at bruge dine evner indenfor massage, og vil du gerne kunne evne at bruge ansigtsmassage, til at hjælpe dine kunder endnu mere? Så er ansigtsmassør uddannelsen lige noget for dig. Med ansigtsmassør uddannelsen lærer du, både at benytte en afslappende massageform i ansigtet, men du lærer også at benytte dig af fysiurgisk massage, til de kunder som døjer med muskulærer smerter i ansigt, hals og nakke. 

Lasota Terapi Akademi tilbyder en ansigtsmassør uddannelse ud over det sædvanlige, hvor det essentielle er, at give dig de bedste redskaber, til at tilfredsstille og hjælpe dine kunder. Massage er blevet meget udbredt i Danmark. Førhen blev massage primært brugt som et afslappende middel, men dette er ikke tilfældet længere. Selvom massage stadig bruges som afslapning, benytter danskerne sig i høj grad også af massage, til behandling af smerter. Ansigtsmassør uddannelsen er derfor god til dig, som vil kunne tilbyde dine kunder noget ekstra. Uddannelsen giver i alt 28 RAB point. 

Bliv ansigtsmassør 

Ansigtsmassør uddannelsen er for alle med en baggrund som behandler, og er en unik mulighed, for at udvikle på dine evner som massør. Du får indblik i nye muligheder indenfor ansigtsmassage, og lærer hvordan du bedst muligt kan bruge dine evner, i de områder der omfatter ansigt, nakke og hals. 

Ansigtsmassør uddannelsen tager syv uger, og i løbet af disse uger, tilbyder Lasota vejledning i behandling af ansigtsregionens triggerpunkter. Du lærer at trykpåvirke disse områder, og dermed afhjælpe på forskellige smerter i ansigt, nakke og hals. Derudover får du, med uddannelsen, viden omkring hovedets anatomi, arthrologi, myologi og fysiologi. Du vil lære om de hudsygdomme der kan forekomme i ansigtet, og hvordan du bedst muligt behandler disse. 

Med ansigtsmassør uddannelsen får du altså en bred og grundig viden, som er særdeles brugbar for dig, i dit daglige arbejde. Du får muligheden for at optimere dine evner indenfor massage, hvilket vil være til stor gavn for dine nuværende og fremtidige kunder. 

Ansigtsmassage til muskulære problemer 

De muskulærer problemer ses oftere og oftere hos danskerne. Der findes mange forskellige metoder til at behandle smerter i musklerne, men massage er en stigende trend indenfor området. Massage er en forholdsvis blid behandlingsform, i forhold til for eksempel fysioterapi og akupunktur. Ansigtsmassage kan derfor gå ind og afhjælpe de muskulære problemer i hovedregionen, på en anderledes måde. Ved at tage ansigtsmassør uddannelsen, får du de redskaber der skal til, for at nedsætte muskelsmerter i ansigtet, nakke og hals. Problemer i disse områder er meget udbredte, og kan være svære at få bugt med. Specielt hovedpine og nakkesmerter er to meget omfattende smertelidelser. Med ansigtsmassage er det muligt at gå ind og behandle på smertepunkterne, og derved nedsætte de problematiske smerter. 

Ansigtsmassage er altså en gylden brik når der er tale om muskulærer problemer i hovedregionen, og at få disse nedsat og afhjulpet så meget som muligt. 

Ansigtsmassør uddannelse pris 

Det koster i alt 5.000 kroner at blive uddannet ansigtsmassør, og få det endelige diplom på uddannelsen. Prisen kan enten betales som et engangsbeløb ved uddannelsens start, eller du kan give et tilmeldingsgebyr på 2.300 kroner, og herefter betale 1.600 kroner over to rater, i løbet af de syv uger uddannelsen forløber sig over. Ved sidstnævnte løsning, vil det endelige beløb for uddannelsen være 5.500 kroner. 

Prisen dækker over selve uddannelsen, men der er derudover også inkluderet forskellige materialer i prisen, herunder læringsbogen som bruges i undervisningen, diverse cremer og olier samt de papirer, mapper og skriveredskaber der er nødvendige.