Under de respektive uddannelsesmoduler og kurser står anført, hvilke specikke forudsætninger der kræves for at blive optaget på det enkelte modul. Til nogle kræves en forudgående praktisk erfaring, uddannelsesmæssig baggrund eller andet, mens der for andre ikke stilles særlige krav eller forudsætninger for at blive optaget, end at der er plads på holdet. Her gælder det selvfølgelig om at være hurtig med sin tilmelding, da et hold maksimalt består af 16 elever af hensyn til indlæringen og tilgængelige faciliteter.
Når du har fundet et hold, der passer dig, henvender du dig telefonisk til skolen, der umiddelbart herefter sender dig en uddannelseskontrakt. For alle uddannelseshold er der opstart i januar og august, mens kortere kurser vil finde sted løbende over hele året efter behov.
Udover dine hænder og din viden som vigtigste arbejdsredskaber, stiller skolen alle faciliteter til rådighed under din uddannelse, og i det omfang lokalerne er ledige, er du velkommen til at benytte disse, udover din normale undervisningstid. Mange elever har stor succes med at etablere deciderede studiegrupper, hvilket vi kun kan anbefale for at opnå god erfaringsudveksling og optimalt udbytte af dit skoleophold.
|