Har du også lyst til at blive underviser i baby- og børnemassage til forældre med børn, eller har du lyst til at bruge det som en del af din behandling i klinikken, vil du efter kurset her føle dig godt rustet til det.

 

Der vil på kurset blive vist et program for, hvordan du kan give babymassage på de helt nyfødte babyer. Du lærer, hvilke ting du skal være opmærksom på, når der kommer babyer i klinikken med skrigeture.

 

Babymassage er en dejlig samværsform, som giver en intens kontakt, hvor forældre og børn gennem berøring lærer hinanden at kende endnu bedre. Samtidig kan det være med til at styrke børnenes motorik, stimulere kredsløbet og samtidig virke beroligende på børnene.

 

Mange nybagte forældre opfordres oftest til at give deres barn massage, men kan føle sig usikre på, hvordan det skal gribes an. Hvor hårdt skal man trykke og er der bestemte teknikker og tidspunkter det skal gøres på.

 

Det er meget naturligt at man nusser og hygger om de nyfødte børn, men de lidt større børn har også stor behov for at få nærhed og omsorg. Den del af kurset vil kunne bruges i klinikken, når der kommer børn, men også hvis du som behandler vil ud i mødregrupper for de større børn, eller i børnehaver, SFO'er mm.

 

På kurset vil der komme babyer, hvor I vil se babymassagen demonstreret.

 

Du vil på kurset få nogle ideer til, hvordan du kommer i gang med at bruge baby- og børnemassagen, når du kommer hjem i klinikken.

 

Kurset vil bl.a. indeholde:

demonstration af babymassage

børnemassageteknikker og massagelege

gode råd omkring de nyfødte bl.a. om kolik

en snak om det positive i at give børn massage


 

Underviser zoneterapeut Helle Roed, som har mere end 20 års erfaring i at behandle børn med zoneterapi

Helle Roed har været projekt ansvarlig på det videnskabelige forskningsprojekt "zoneterapiens effekt på skrigeture hos spædbørn"

Projektet var i samarbejde med en børnelæge 

Til daglig er 2/3 af Helle's klienter børn

Helle Roed tager også en del ud i mødregrupper og underviser forældre i massage til deres børn

Lasota Terapi Akademi - Nørre Allé 11 - 7000 Fredericia - Tlf: 75 91 57 58 - info@lasota.dk